tirsdag den 13. marts 2012

Tabu?


Hverdag. Lander i stolen på det åbne lærerværelse efter endt undervisning og udtrykker min glæde over, at jeg den kommende weekend er 100% uden barn. Jeg sporer uden tvivl overraskelse og forundring hos moderen, som sidder i stolen skråt overfor mig. Hun ville have svært ved at undvære sine børn – og dem, hun kender, der er fraskilt, nærmest græder, når deres børn er hos den anden forældre.

Græder?

Jeg forstår det ikke. Jeg elsker min datter og selvom hun det første år af sit liv, kostede mig følelsesmæssigt mere end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig, så fortryder jeg ikke, hun er til.

Fuck tabuerne, skrev T. Og det gør jeg så! Jeg har ikke på noget tidspunkt i min singletid lagt skjul på, at ligeså skønt, det er at have barnet, ligeså meget nyder jeg den frihed, der opstår, når hun er hos sin far.

Frihed til at være kvinde, veninde, frihed til bare at være … mig.

Jeg fortryder som sagt ikke, at jeg fik hende. (Men jeg har tænkt det!) Uanset hvor stor en mundfuld og forhindring hun er, så fortryder jeg ikke. Hun var og er ønsket. 
[Indhold redigeret af Britt]
Jeg indrømmer og erkender, at hun er nødt til, jævnligt, at være nogle andres ansvar, for at jeg kan være den kvinde, veninde, lærer og mor  - og ikke mindst det ’mig’, jeg gerne vil være!

3 kommentarer:

  1. Efter min mening lyver de kvinder der påstår det modsatte af dig både for dem selv og o,verden :)

    Rikke L BK

    SvarSlet
  2. Tak for svaret, Rikke. Jeg er ikke enig med dig. Jeg ved at nogle mødre har ondt i sjælen, og jeg ved at nogle svaner dem så meget, når de ikke er sammen med dem, så det overskygger det, de måtte være i færd med uden børnene. Jegvhar det bare ikke selv sådan. Og det havd ejeg brug for at italesætte, da det vitterligt er tabu. For betyder det jeg ikke er en god mor? Hvordan defineres det?

    SvarSlet
  3. Nej, det betyder ikke, at du ikke er en god mor. Tror bare det betyder, at du er mere end mor og har brug for tid og plads til at være alt det andet. Uden barn. Kender så udmærket følelsen af at glæde sig over, at andre har ansvaret for ens børn, bare for en stund.

    SvarSlet